Souvenix

Om Souvenix

Souvenix er et situationsfirma, der fremstiller steds- eller situationsspecifikke souvenirs ud fra en bred forståelse af souvenirbegrebet. Bag firmaet står A. M. Jobim Jochimsen og A. Tophøj, der er uddannede indenfor keramik, billedkunst, industriel design og jura. Sammenblandingen af forskellige fag og personligheder gør, at der bliver sat spørgsmålstegn ved vaneforestillinger og faglige regler. Indvirkningen af den personlige smag begrænses, idet det bliver nødvendigt at argumentere fagligt og sagligt for at få noget igennem. Der opstår således en 3. identitet med sin egen personlighed og kompetence.

 

Souveniren er en ting, der repræsenterer noget urmenneskeligt. Folk har rejst i alle kulturer, og til alle tider, og alle har de haft noget med hjem - med souveniren kan vi mindes, strække de store og gode oplevelser ud til at vare længere, og vise noget til dem derhjemme. I dag er souveniren blevet synonymt med det underlødige og det kitchede, og det er stort set de samme souvenirs, made in China, man ser forskellige steder i verden. Souvenirbranchen slår plat på vores trang til at få vores eget minde med hjem. Vi har at gøre med et alment menneskeligt behov og et marked med et stort og uudnyttet potentiale.

 

Souvenix´s souvenirs er et alternativ til de globaliserede souvenirs, og Souvenix imødekommer efterspørgslen efter originale souvenirs. Mennesker er forskellige, og skal ikke allesammen have de samme souvenirs. Men vi skal allesammen have noget særligt. Følgende bestemmelser er retningsgivende for Souvenix´s souvenirs:

 

       • de er steds- eller situationsspecifikke. De sætter fokus på et bestemt steds egenart eller en særlig begivenhed, ved at lade ide

         og udformning være givet af for eksempel natur, arkitektur, erhverv, geologi, historie, sprog, farver, kontekst, eller hvad det

         nu kan være. De sælges kun fra det sted eller den begivenhed, de er lavet til.

 

      • de er fremstillet i små serier, er håndlavede og unikke. Ikke to er ens, ligesom ikke to minder er ens.

 

      • de udfordrer og udvider grænserne for hvad souvenir er og kan være.

 

      • de knytter sig som regel temamæssigt til mad og måltid. Det at spise er, i endnu højere grad end det at samle minder, noget

         fundamentalt og universelt, der interesserer alle. Maden og det at spise er en stor del af at opleve nye steder, og der knytter

         sig ofte mange minder til, hvilken mad, hvorhenne, med hvem o. s.v. Derudover er måltidet ofte en god lejlighed til at mindes

         og fortælle historier, og en souvenir på bordet vil være en god anledning hertil.

 

      • de har en brugsfunktion, ofte knyttet til mad og måltid. Brugsfunktionen gør det muligt for souveniren at indgå i det daglige,

         og således bringe erindringen om ferien, oplevelsen eller begivenheden helt ind i hverdagen.

 

      • de er erindringsbærende, umiddelbare og letaflæselige, men indeholder flere lag af informationer, betydninger og mulige

         tolkninger, som kun langsomt dukker frem.

 

      • de kommunikerer først og fremmest ved hjælp af formsproget, altså det at få form og betydning til at virke sammen. De

         baserer sig på, at formsproget er fælles for en større kulturkreds, og således er i stand til at kommunikere direkte.

 

Souvenix udformer sine souvenirs ved at være lydhør overfor steder og situationer. Gennem samtale og diskussion samt visuel skitsering, defineres de parametre, der danner udgangspunkt for den enkelte souvenir. Souveniren former sig så selv derefter. Souveniren bliver nærmest talt frem. Det handler om at nå det punkt, hvor tingene laver sig selv.

2010  Inbox-Output 10.1 (lydbox) You got mail (lydkort) Lydbund

Souvenirs til minde om postkortet. Udstillet på ”IN_BOX”, DesignerZoo, København

2009  Kultur-Kommerce

Udstillet på ”Fabrikken besøger Illums Bolighus”, Illums Bolighus, august

2006 Take-out nadver-box. Ihuetui.

På ”DANISH – framing the future” på Felleshuset, De nordiske ambasader, Berlin.

2005 Take-out nadver-box. Ihuetui.

Udstillet på ”DANISH – framing the future” på Dansk Design Center, København.

2004 Take-out nadver-box. Special edition.

Souvenir til udstilling på Hygum Museum, som er et tidligere missionshus på en indremissionsk egn.

2003  Ihuetui

Souvenir til den danske folkekirke.

Udstillet sammen med Take-out Nadverbox’en fra Gug Kirke på Danish Crafts’ udst. i Paustian, Kbh

2003  Hvidsøm i fad samt Tekstiller.

Dele fra ”Skyggen af den gode smag” udstillet på Greve Museums Museumsdag.

2002  Skyggen af den gode smag.

Souvenirs til kunstindustrimuseet og dets samling.Udstillet på Kunstindustrimuseet, København.

2002  Peters juletræ.

Souvenirs fra Peters jul pynter Kunstindustrimuseets juletræ, København.

2001 PAP og PLAT, måltidet sat til vægs.

Souvenirs til billedkunstens, kunsthåndværkets og madkunstens verdener.

Udstillet på Trapholt, museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design, møbeldesign, Kolding.

2001  Folkeinvesteringsbevis.

Souvenir til foredraget: Real-æstetiske trans-souvenirs p.t. Folkeuniversitetet, København.

2000  Signes skål.

Souvenir i anledning af 100 året for Signe Hansens fødsel.

Brugt til jubilæums-udskænkning af Signes Bjesk, Hirtshals Museum.

2000  Vandret i Hirtshals.

Souvenirs til det nordjyske område, især Hirtshals og omegn.

Udstillet på Børglum Kloster; Hirtshals Museum; Nordsømuseet; Arnes Hus i Tversted.

2000 Take-out nadver-box.

Souvenir til Gug Kirke. Udstillet på udstillingen: Kunsthåndværk 2000, Gug Kirke, Ålborg.

1999  Platkager, taburetter u. ben, ingen klejner.

Souvenirs til Kulturfabrikken i forbindelse med et støttearrangement.

Udstillet på udstillingen: Undskyld vi roder, men vi udvider, Kulturfabrikken, København.

1999  Det sønderjyske kaffebord uden kagekanon.

Souvenirs til det sønderjyske område, især Sønderborg og Dybbøl.

Udstillet på Biennalen for Kunsthåndværk og Design, Kunstmuseet Trapholt, Kolding.

Tildelt Biennaleprisen 1999

 

Foredrag: Designskolen Kolding, 2005, Kerteminde Håndarbejdsseminarium. 2002.

Århus Kunstakademi. 2002. Folkeuniversitetet, København. 2001

Repræsenteret: Kunstmuseet Trapholt, Kunstindustrimuseet, Hygum Museum

 

top

Inbox_Output 10.1,

(lydbox og lydbund) Transformation af lyd til form. I samarbejde med forskere indenfor det digitale område Kristoffer Jensen (Ålborg Universitet), Flemming Tvede Hansen (Det kongelige danske kunstakademi, design) og Ellen H. Siegel (MIT).

Udstillet på udstillingen IN_BOX, DesignerZoo, København

Kultur-Commerce 2009

Udstillet på ”Fabrikken besøger Illums Bolighus”, Illums Bolighus. København. 2009. (Ikke til salg mere)

Souvenixs håndbevægelser transformeret direkte til form. Printet i 3 D plast og afstøbt i ler.

Objekterne er fysiske resultater af en undersøgelse af, hvorvidt man kan se forskel på en bevægelse udført af henholdsvis en kunsthåndværker og en billedkunstner.

 

  • High Art - Low Art. Ca. 20 cm. Den høje har prop og en brugsfunktion. Derfor er det low art og den koster 500 kr. Den lavtliggende uden prop er high art, fordi den ingen brugsfunktion har. Pris 5000 kr
  • Den store kunst og den lille kunst. Ca. 15 cm og  4 cm. Den store har prop i og en brugsfunktion. Den er den ”lille kunst” og koster 500kr. De små har ingen brugsfunktion og hører derfor til  ”den store kunst”. Pris 5000 kr. pr. stk
  • Kopier lavet af Copifix.  Samme pris uanset prop eller ej. 100 kr.

top

Take-out nadver-box –special edition.

Jordfarver. 2004. Købt af Hygum Kunstmuseum, der tidligere var missionshus.

Ca.15x12 x3cm. Beton, metal, (indhold: keramik, glas, vin, svamp, kort, pen)

Ihuetui 2003 og 2005

Souvenir til Den Danske Folkekirke.

Udstillet på ”DANISH – framing the future”, Dansk DesignCenter og Felleshuset, Berlin, samt ”Derfor” Paustian, København.

En lettere udgave af Take-out nadver-box. Beregnet til salg i supermarkeder.

Når vi ikke kommer i kirken, må kirken komme til os.

top

Skyggen af den gode smag, 2002

Udstillet i Kunstindustrimuseet nu Danmarks Designmuseum, Designstudiet. 11. oktober 2002 til 2.januar 2003

( Foto: Bent Ryberg og Souvenix)

Souvenix-souvenirs lægger op til studiet af den gode smag med smagsprøver på souvenirs, specielt fremstillet til Kunstindustrimuseet (nu Danmarks Designmuseum)

 

Der bydes på HOFBØLLEVASER, HVIDSØM I FAD, SVÆRDPRYDSPLATFORME, POSTKORT  fra Kunstindustrimuseets fladsynssamling og andre souvenirs til minde om personer og objekter med tilknytning til museet.

 

1-7. Udstillingsbilleder. Designstudiet. Danmarks Designmuseum.

 

8. Bøllevaser (50 varianter): Hofbøllevasen. Gammelbøllevasen. Exbøllevasen. Skattebøllevasen.

Til minde om Thorvald Bindesbølls dekorative indsats i øl, sølv og keramik.

Transformationsteknik. Transformering fra øl-etiket til vase, fra 2 til 3 dimentioner.

Materiale: Lertøj

 

10. Tekstiller. (12 varianter)

Stofprøver til minde om dengang kunstindustrimuseerne organiserede samlingerne omkring materialer. Keramisk flapfuckerteknik. Lertøj.

 

11. Hvidsøm i fad. (2 varianter)

Til minde om en periode omkring århundredeskiftet, hvor man anså hedebosyning som udtryk for sublim materialeforståelse, og hvor studiet af og undervisningen i hedebosyning blev brugt til at højne den brede befolknings smag. Traditionel tekstilafstøbning. Lertøj

Også udstillet på Greve Museums Museumsdag, 2003.

 

12. Bag to basis. ( 3 varianter)

Indkøbspose til god smag. Papirsposer med krøllet hank, plakat- og stempelfarve.

 

13. Decoartcard. ( 21 varianter)

Til minde om museets samling. Transformationsstempelteknik. Transformeret fra 3 til 2 dimensioner. Skiltekarton, stempelfarve.

 

14. Snitmønstre. (12 varianter)

Til minde om materialets iboende natur. Tak til grotesken, arabesken, mauresken og hele den dekorative tradition i øvrigt. Skiveskæringsteknik. Lertøj.

 

15. Sværprydsplatform. Tsuba. (32 varianter)

Transfertsuba. Tryktsuba. Til minde om Hugo Halberstadt samlingen af japanske sværdprydelser fra muromachi til meiji. En samling, som han overdrog til Kunstindustrimuseet i 1940. Støbe-, silketryks-, udklips- og overføringsteknik. Stentøj.

 

top

Peters juletræ

Udstillet på Kunstindustrimuseet (nu Danmarks Designmuseum) 2002

Til minde om Kunstindustrimuseets første direktør Johan Krohn, der i 1870 skrev bogen Peters Juhl.

Juletræspynten er ting hentet fra illustrationerne i bogen og transformeret til 3 dimensioner:

Storken, svinet, platter m. motiver, svøbelsesbarn, pakker, klejner, kagemand, mandariner, rosiner (enkelt og dobbelt),

æbler og æbleskiver.

Materialer: træ, voks, keramik, trylledej, gummi.

Pap og Plat – måltidet sat til vægs. 2001

Vist på Kunstmuseet Trapholt 2001

 

Til udstillingen Pap og Plat – måltidet sat til vægs på Trapholt, museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign, har Souvenix fremstillet souvenirs fra kunstens, kunsthåndværkets og madkunstens verdener; verdener der strækker sig fra kunst til kunstig, plat til klat, smag til smagløs og fra koncept til konfus.

 

Disse Souvenix-souvenirs er i form af platter. Ordet platte er for mange af os billeddannende. Vi ser måske bedstemors stue eller køkken for os og vi forbinder tit platten med noget gammeldags, dårlig smag eller kitsch. Det er en skæbne platten til en vis grad deler med souveniren. Men platten er ikke død, behovet for platter ligger latent i os alle……

Platten forener brug og kunst. Den trækker kunsten ind i hverdagen og hverdagen ind i kunsten – platten er en tallerken, men den kan hænge på væggen som et billede. Anatomien er den samme: En billedflade omkranset af en ramme.

 

På udstillingen er der 3 typer platter:

Plat du jour. Dagens platte, nummererede og signerede platter, som man bruger det i kunstens verden. Her brugt til skitsering af udstillingens idé og indhold, af arbejdsprocessen, mens den dag for dag udfolder sig. Skitsen er en central del af kunsten og kunsthåndværket, hvad enten det drejer sig om indfald og konstruktion eller udkast og instruktion. Den er fortællende og den fastholder idé og association på en direkte og aflæselig måde. Den bliver et minde om en proces, der har fundet sted, eller et værk, der er blevet til. Skitsen er en souvenir.

Platterne sidder på rotundevæggen som slynget ud i den cylinderformede bygnings periferi. Tilsammen går det ustrukturerede, kaotiske mylder af platter på væggene i dialog med rummets arkitektur og hvis man fokuserer på den enkelte platte, rummer den sin egen fortælling.

 

Traphul Platten. Den profilerede fane præsenteres i ganske få nummererede og håndsignerede eksemplarer. Den er hullet igennem – en motivsøger; den er rammen, man selv kan fylde ud. Hænges den på væggen, indrammer den en plet bar væg, den sætter så at sige fokus på baggrunden og giver plads på indre billeder. Lægges den ned over genstande på et bord, indrammer den, hvad der måtte være, lige fra frugt til pletter.

 

Fast art to go –platten også kaldet Petit plat hor´s dæuvre, lille og let, lige til at tage med sig, hvis man trænger til en hurtig kunstsouvenir. Den er Souvenix-stemplet som garanti for ægthed.

 

Med platten som omdrejningspunkt undersøger Souvenix fra en perifer position således grænserne mellem billedkunst, kunsthåndværk , madkunst og souvenirdesign.

 

top

Folkeinvesteringsbevis

Til minde om foredraget Real æstetisk trans souvenir p.t. i Folkeuniversitetet. 2001.

Uden forsendelsesforsikringsgaranti.

Folkeinvesteringsbevis forside. 10x15 cm. keramik

Folkeinvesteringsbevis bagside. 10x15 cm. keramik

Signes skål 2000

Keramik. Souvenir i anledning af 100 året for Signe Hansens fødsel. Brugt til jubilæumsudskænkning af Signes Bjesk, Hirtshals Museum, 2000.

Vandret i Hirtshals - et sildebordsprojekt,

Hirtshals Museum, 2000,

Souvenix blev søsat sidst i forrige årtusinde, foråret 1999, på ideen om at fremstille souvenirs, der sætter fokus på et bestemt steds egenart eller en særlig begivenhed, således at man kan få et originalt minde med hjem.

Souvenix Souvenirs er hovedsagelig brugsting, beregnet til at bruges dagligt, så erindringen om ferien rækker ind i dagligdagen. De er håndlavede, ikke to er ens, ligesom der ikke er to ens ferier. Ide og udformning er givet af stedets natur, geologi, historie, sprog, materialer, råvarer, mad, erhverv, farver m.v. og har i dette projekt udmøntet sig i opdækningen til et sildebord for strandliggere og fastboende. Det er vandret i Hirtshals.

top

Take-out nadver-box.

En souvenir til Gug Kirke. Udstillet på udstillingen Kunsthåndværk 2000, Gug Kirke, Ålborg

En souvenir til minde om Gug kirke og Jesus. Den tager udgangspunkt i kirkens måltid, nadveren – en kirkelig handling med en vis souvenirkvalitet – og den forholder sig til det moderne menneskes tro. De halvtomme kirker ses ikke som udtryk for manglende tro, men som udtryk for, at nutidens tro ikke passer til de faste rammer og stive ritualer. Det er en souvenir med et pragmatisk udgangspunkt: Hvis vi ikke kommer i kirken, så må kirken komme til os.

Gug kirke er en moderne grå betonkirke, med udsmykning af bl.a. Stig Brøgger. Kirkens materialer, beton og galvaniseret jern, går igen i den ydre boks og symboliserer soliditet og tyngde, ligesom kirken og religionen gør. Boksens indhold, vin, bæger, svamp og korsæske med oblat, er i klare farver, der korresponderer med Stig Brøggers malerier. Det hele er udformet, så der er mulighed for forskellige udformninger af ritualet og ceremonien.

Platkager, taburetter u. ben, ingen klejner.

Souvenir til Kulturfabrikken (nu Fabrikken for Kunst og Design) i forbindelse med et støttearrangement.  Udstillet på udstillingen Undskyld vi roder, men vi udvider, Kulturfabrikken, København 1999

 

top

Det sønderjyske kaffebord uden kagekanon, 1999

Til minde om det sønderjyske kaffebord.

Udstillet på Biennalen for Kunsthåndværk og Design, Kunstmuseet Trapholt, 1999.

Biennaleprisen 1999.

Sundholms Bakker, 2014

Sundholms Bakker og FabrikkensHotSpotPlot. Et fællesprojekt på opfordring af Områdeløft Sundholmskvarteret for Fabrikken for Kunst og Designs kunstnere om at gøre området bag Fabrikken til en plads og forside for omkringliggende ejendomme. Aktive deltagere var foruden mig selv Al Masson, Simon Bodh Nielsen, Camilla Nørgård, Hans E Madsen, Christina Duelund, Karin Lorentzen og Lise Blomberg Andersen og er en blanding af enkelte kunstneres projekter og kollektive beslutninger.

 

To bakker, en med blå beplantning og en med rød beplantning, hvorfra man kan vinke til hinanden. Området giver plads til kunstneriske tiltag, faste som fx skulptur, eller midlertidige som performance. I samarbejde med Områdeløft Sundholmskvarteret v. Ida Flarup og havearkitekt Niels Lützen. Pladsen blev indviet 24.5 2014 med performance af Molly Haslund og Venner.

top

Dieter Meyer

Et kunstnerisk samarbejde mellem maler Martin Bech og billedkunstner Showbim alias Jobim Jochimsen, fra perioden 1990 – 92, Carnegie Mellon University, Pittsburgh, PA.

Samarbejdet resulterede i adskillige udstillinger og 4 videos, herunder ”The Cook, the Cut and the Ecstasy” og  ”How was your Thanks Giving”. Formentlig er videoerne gået tabt. Kun få dokumentationsbilleder er fundet.

Reflux – an Art Telecommunication Event, a Learning environment for decentralized interchange.

June 1991 – Feb. 1992, Carnegie Mellon University, 1992.

Idea and Project Leader  Arthur Matuck.

Team Copenhagen Leader: A.M. Showbim Jobim Jochimsen.

Vist på Biennale of Sao Paulo, 1992.

top

A Contextallation

En lille container i en stor container. Inventar: bord og stole fra fiskeriministeriet, hvidmalede træbyggeklodser, snor, klemmer m skitser mm. Udstillet på Container 96.

Art Across Oceans. En udstilling på Langelinie, København, 1996,

I samarbejde med billedhugger Elle Klarskov Jørgensen.

top

"Speed",

udstilling i Rådskælderen, Charlottenborg, 1988

I samarbejde med billedhugger Bianca Maria Barmen

 

Bord m. 96 pyramider i plast m. indstøbte rosenknopper.

90 bægre med kold kaffe og 90 stk papir med teksten: Det er lidt tris,t når det er koldt.

4 indrammede fotos af pind med svamp piedestal i metal uden tekst.

A.M. JOBIM SHOWBIM JOCHIMSEN©2015